{"id":41,"date":"2013-04-20T20:03:00","date_gmt":"2013-04-20T20:03:00","guid":{"rendered":"https:\/\/krammer.dk\/?p=41"},"modified":"2013-04-20T20:03:00","modified_gmt":"2013-04-20T20:03:00","slug":"kaempe-stort-tillykke-til-mig-thailand-2013-fjerde-blogindlaeg","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/krammer.dk\/?p=41","title":{"rendered":"K\u00e6mpe stort tillykke til MIG! (Thailand 2013 – fjerde blogindl\u00e6g)"},"content":{"rendered":"
<\/a><\/p>\n
S\u00e5 oprandt den l\u00e6nge gruede dag\u2026\u2026.farvel til de ungdommelige tyvere og goddag til de fuldvoksne tredivere. Let’s face it; fra nu af g\u00e5r det kun \u00e9n vej med min krop – nedad. Ikke kun figurativt ment, men ogs\u00e5 helt bogstaveligt talt – \u00e6ldre damer ligner jo generelt nogle, der er blevet hevet aaaalt for meget i og jeg er overbevist om at hiveriet starter omkring de tredive! Goddag til begyndende kropsforfald, appelsinhud, smilerynker, vinkedeller, \u00e5reknuder og pludseligt nyopst\u00e5ede fedtdepoter.<\/p>\n

Goddag til voksenproblemer og hyppige sp\u00f8rgsm\u00e5l om udsigten til forplantning, fra folk der ikke forst\u00e5r man kan v\u00e6re tredive og stadig ikke har avlet sit eget afkom. Jeg har dog en tommelfingerregel, der siger at man ikke skal f\u00e5 b\u00f8rn f\u00f8r man kan holde liv i sine stueplanter i mere end en uge ad gangen, s\u00e5 pt ligger familiefor\u00f8gelse alts\u00e5 ikke i kortene, eftersom min toiletbregne stadig har til gode at n\u00e5 at opleve dens \u00e9n uges f\u00f8dselsdag. Den lille tykke dreng der har siddet og sparket mig i ryggen det meste af turen fra Phi Phi til Krabi er heller ikke just med til at give kl\u00f8e i \u00e6ggestokkene og han f\u00e5r da ogs\u00e5 en solidt plantet albue lige i fj\u00e6set n\u00e6ste gang han rejser sig og g\u00e5r forbi mig – tak for de sidste 30 minutters “rygmassage” kammerat! BANG!<\/p><\/div>\n<\/div>\n

\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Min 30 \u00e5rs f\u00f8dselsdag startede i Krabi, som vi var taget til aftenen i forvejen efter at have tilbragt en uge i summercampen med engelskundervisning. S\u00e5 jo – jeg er nu officielt engelskl\u00e6rer og alts\u00e5 hverken fakir, elefantdress\u00f8r eller tuk tuk chauff\u00f8r – om end elefantdressering og undervisning muligvis kan komme ud p\u00e5 \u00e9t\u2026\u2026nogle gange tror jeg i hvert fald at eleverne ville huske de engelske gloser bedre hvis jeg havde lov til at sl\u00e5 dem oveni hovedet med en gren eller sparke dem bag \u00f8rerne mens jeg sidder p\u00e5 ryggen af dem. Selvom jeg virkelig fors\u00f8ger at komme i kontakt med min indre p\u00e6dagog – som jeg har d\u00f8bt Hanne – s\u00e5 er det godt nok op ad bakke med eleverne og deres engelskkundskaber! Hanne har derfor en tendens til sommetider at forvandle sig til mit alter ego Svend, der er bedst til at drikke bajere og r\u00e5be; “s\u00e5 sk\u00e5l da og skide v\u00e6re med det!”. Nogle af jer har muligvis allerede stiftet bekendtskab med Svend – han drikker sig ofte meget mere fuld end han burde og selvom han godt ved han har drukket for meget, s\u00e5 g\u00e5r han ikke hjem – tv\u00e6rtimod – Svend bliver h\u00e6ngende som tyggegummi under skoen og bliver mere og mere h\u00f8jr\u00f8stet som aftenen skrider frem. N\u00e5r Svend begynder at danse, s\u00e5 ved man at den er HELT gal! S\u00e5 er Svend nemlig s\u00e5 fuld at han kommer til at spendere hele n\u00e6ste dag – og muligvis ogs\u00e5 dagen efter – med hovedet i toiletkummen til et knap s\u00e5 gl\u00e6deligt gensyn med det der engang var fad\u00f8l og j\u00e6gerbombs. For det meste n\u00e5r Svend dog at blive sulten inden han begynder at danse, s\u00e5 han lister for det meste hjem n\u00e5r det g\u00e5r op for ham at Macdonalds eller pizza pusheren er ved at lukke. Hanne vil gerne bare spille guitar, sidde i rundkreds og synge kumbaja my lord mens hun laver pileflet og drikker kaffe, men indimellem stikker Svend alts\u00e5 sit grimme ansigt frem, s\u00e5 Hanne nogle gange bare har lyst til at r\u00e5be “arghhhhhh\u2026\u2026hvis du stadig ikke efter halvtreds fors\u00f8g kan udtale ordet “school” s\u00e5 kommer du sgu nok heller aldrig til det – sk\u00e5l og skide v\u00e6re med det!”.<\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Det var s\u00e5ledes godt for b\u00e5de Hanne og Svend med et lille afbr\u00e6k fra undervisningen og en tur tilbage til civilisationen. Om morgenen den 12. april v\u00e5gnede jeg s\u00e5ledes op i en stor dobbeltseng p\u00e5 et spa resort i Krabi og l\u00e5 l\u00e6nge under dynen og ventede i h\u00e5bet om at hele min familie ville komme brasende ind med f\u00f8dselsdagssang, nybagte boller og en k\u00e6mpe brunsvigerdame! Det skete dog ikke, s\u00e5 mens jeg ventede p\u00e5 at resten af forsamlingen v\u00e5gnede, hoppede jeg i poolen hvor jeg sang f\u00f8dselsdagssang for mig selv, mens jeg reddede diverse nedstyrtede insekter op af vandet. Desv\u00e6rre forstod insekterne vist ikke helt min venlige gestus, for der gik ikke mange minutter fra jeg havde fisket dem op til at jeg kunne gentage seancen. Set i bakspejlet har de m\u00e5ske afholdt deres egen lille rescue camp, som jeg s\u00e5 groft har \u00f8delagt ved at blive ved med at insistere p\u00e5 at katapultere dem op p\u00e5 poolkanten – eller ogs\u00e5 syntes de m\u00e5ske bare at drukned\u00f8den var at foretr\u00e6kke i forhold til min sk\u00f8nsang.
Efter lidt morgenmad gik turen atter til Phi Phi for at fejre thailandsk nyt\u00e5r (Songkran) som i bund og grund kan overs\u00e6ttes med “vandhelvede” (jeg kunne ogs\u00e5 have brugt ordet “vandfest”, men eftersom jeg det meste af dagen har v\u00e6ret marineret i en blanding af vand, r\u00f8d frugtfarve og barberskum og pt er ret sikker p\u00e5 at min gr\u00e5 strandkjole aldrig bliver gr\u00e5 igen, s\u00e5 faldt valget alts\u00e5 p\u00e5 helvede). Songkran’ens realiteter gik op for mig, da jeg fors\u00f8gte at snige mig uset ned p\u00e5 stranden, men blev overfaldet af en flok morgenfriske b\u00f8ller med vandgev\u00e6rer, der gik til angreb med ordene “Oh look, she is waaaaay to dry – get her!!!”. Herefter l\u00e5 jeg i fire stive timer p\u00e5 stranden, op og ned af en h\u00f8jtaler, der spillede den samme Songkran festsang om og om igen – sm\u00f8lfeversionen naturligvis, intet mindre kunne da g\u00f8re det! Sm\u00f8lfetorturen (jeg ved ikke hvordan en sm\u00f8lf lyder n\u00e5r den bliver tortureret men mit bedste bud ville v\u00e6re pr\u00e6cis ligesom den forbandede Songkransang!), blev kun afbrudt af ham den d\u00f8ve tosse, der havde udn\u00e6vnt sig selv til DJ i dagens anledning og engang imellem br\u00f8d ind med et “Let’s party” eller “Haaaaappy Songkran”. Omkring frokosttid opgav jeg h\u00e5bet om at larmen nede p\u00e5 stranden ville oph\u00f8re og jeg traskede derfor op for at finde et sted at hvile \u00f8rerne og f\u00e5 noget mad. I mens jeg havde ligget ved stranden var byens gader dog pludselig for alvor blevet forvandlet til rene krigszoner og jeg n\u00e5ede ikke langt f\u00f8r jeg blev marineret i den f\u00f8romtalte kombination af vand, barberskum og r\u00f8d frugtfarve. Herefter overgav jeg mig til Songkran \u00e5nden og fandt mig selv hoppe rundt og ligne en druknet r\u00f8dbede i Phi Phi’s gader, indsmurt i r\u00f8d farve og med lidt for mange chang \u00f8l indenbords.<\/div>\n

<\/p>\n\n\n\n\n
<\/a><\/td>\n<\/tr>\n
Songkran i fuld gang!<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n
Maria og jeg blev introduceret for et thailandsk band som lynhurtigt fandt guitaren frem og s\u00e5 blev der ellers spillet Green Day, Nirvana og Pearl Jam og til min egen r\u00e6dsel – og sikkert ogs\u00e5 til mine tilh\u00f8reres – var jeg den i selskabet, der skr\u00e5lede allerh\u00f8jest. Typisk Svend alts\u00e5!!! Senere fandt jeg mig selv trampe rundt til techno musik nede p\u00e5 stranden og seri\u00f8st overveje at deltage i ildsjipning – og ja, det var helt bogstaveligt et sjippetov med ild i – men heldigvis var jeg fornuftig nok til at se det uhensigtsm\u00e6ssige i at spilde en helt ny\u00e5bnet \u00f8l p\u00e5 ildhopperi og n\u00f8jedes kun med at iagttage de andre tosser br\u00e6nde f\u00f8dderne og spilde dyrebare \u00f8ldr\u00e5ber ud over det hele. Efter lidt for meget techno tramperi gik det desuden op for mig at jeg ikke var tyve \u00e5r l\u00e6ngere, s\u00e5 jeg lod strandfest v\u00e6re strandfest og traskede hjem mod mit hostel. P\u00e5 vej hjem syntes jeg dog jeg havde fortjent et pizza slice, efter n\u00e6sten udelukkende kun at have levet af ris siden jeg ankom til Thailand – ja der er ikke meget paleo over den thailandske di\u00e6t skulle jeg lige hilse og sige! (ikke at der er meget paleo over et fesent pizza slice, men alt andet end ris var et velkomment indslag p\u00e5 dette tidspunkt!). Jeg fik mig erhvervet et slice og da jeg s\u00e5, at der stod en hvid substans p\u00e5 disken kunne jeg n\u00e6sten ikke tro mit eget held og ikke mindst den fantastiske turistservice det var at s\u00f8rge for creme fraiche dressing til pizzaen! Efter at have overh\u00e6ldt mit slice med – hvad jeg i min lettere berusede tilstand, mente var creme fraiche dressing – gik den frygtelige sandhed op for mig \u2026..MAYONNAISE! Men ikke om jeg havde i sinde at kassere det slice jeg med mundvandet dryppende fra hagen havde set frem til, s\u00e5 jeg \u00e5d det med mayo og det smagte faktisk \u2026\u2026\u2026\u2026.\u2026\u2026.helt forf\u00e6rdeligt. Det kan virkelig ikke anbefales! For at komme mig over den traumatiske oplevelse tr\u00f8stede jeg mig selv med en pakke oreos, for d\u00e9t ved man hvad er – der er aldrig nogle ubehagelige overraskelser forbundet med at spise oreos!<\/div>\n<\/div>\n
<\/div>\n
\n
<\/div>\n

<\/p>\n

Dagen efter v\u00e5gnede jeg op med en vandflaske som krammebamse og fandt f\u00f8rst alt for sent ud af at jeg ikke havde sat proppen p\u00e5, s\u00e5 da jeg vendte mig om p\u00e5 siden r\u00f8g vandflasken ud af favnen p\u00e5 mig og omdannede lynhurtigt min seng til en mindre swimming pool. Det var her jeg blev enig med mig selv om at det var tid til at st\u00e5 op og udforske Phi Phi’s snorklingmuligheder – for dem var der ingen af i min seng, medmindre man syntes det var sjovt at snorkle rundt blandt oreo krummer selvf\u00f8lgelig. Eftersom ingen b\u00e5dsm\u00e6nd ville sejle af sted med mig ene kvinde, gik jeg p\u00e5 jagt efter Long Beach, som skulle v\u00e6re en strand med mulighed for snorkling og i g\u00e5afstand fra Tonsai Bay. At g\u00e5turen derhen var en mindre overlevelsestur og at en machete, et par vandrest\u00f8vler og et kompas havde v\u00e6ret en god ide at medbringe, havde b\u00e5dsm\u00e6ndene belejligt undladt at fort\u00e6lle mig. Efter en mindre dagsvandring med livet som indsats og i konstant frygt for at blive angrebet af de samme arrige aber der overfaldt mig i august m\u00e5ned p\u00e5 netop Phi Phi, fandt jeg omsider Long Beach.<\/div>\n

<\/a><\/p>\n

Snorklingen var ikke fantastisk, men det lykkedes mig da alligevel at erhverve mig et par snorkelskrammer og hilse p\u00e5 en papeg\u00f8jefisk eller to. P\u00e5 vej tilbage gennem buskadset var jeg dog n\u00e6r blevet sl\u00e5et ihjel af \u00f8ens planteliv…….det er sjovt at det altid er det man mindst venter, der ender med at g\u00f8re k\u00e5l p\u00e5 \u00e9n i sidste ende……….hajer, slanger, edderkopper – kom an! I’m ready for you! Men botanik!? S\u00e5ledes havde jeg ikke taget mig i agt for at blive angrebet af en busk, men sj\u00e6ldent har jeg oplevet noget s\u00e5 smertefuldt og jeg var da ogs\u00e5 ret overbevist om at det var en slange forkl\u00e6dt som en blomst, der havde taget en bid af mig, s\u00e5 mens jeg stod og forberedte mig p\u00e5 en langsom og pinefuld d\u00f8d, kom to andre turister tilf\u00e6ldigvis forbi og tog det med bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig oph\u00f8jet ro at jeg var lige ved at d\u00f8 for \u00f8jnene af dem. I stedet for at begive mig ud p\u00e5 junglestien igen valgte jeg at blive p\u00e5 stranden hvor der da i det mindste var andre mennesker i tilf\u00e6lde af jeg pludselig skulle f\u00e5 brug for akut l\u00e6geassistance. Den langsomme og pinefulde d\u00f8d jeg havde forberedt mig p\u00e5 kom dog aldrig og jeg har i stedet rendt rundt med en stor h\u00e6vet bule p\u00e5 armen og et matchende s\u00e5r der kl\u00f8r og g\u00f8r ondt. S\u00e5 siden da har jeg g\u00e5et rundt i en kronisk tilstand af paranoia og det er alts\u00e5 lidt skidt n\u00e5r man bor ude i en jungle hvor man er omgivet af planteliv! Jeg f\u00f8ler mig mildest talt omringet!<\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Inden jeg slutter helt – lige en lille filosofisk opsummering; N\u00e5r man n\u00e5r tredive er det tid til at g\u00f8re status; hvor er jeg? hvad har jeg n\u00e5et? og hvor er jeg p\u00e5 vej hen?<\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Hvor er jeg? Lige pt sidder jeg i en jungle i Thailand og sl\u00e5s med en hel flok flyvemyrer, der mener at min seng er deres nye h\u00f8jborg og selvom det m\u00e5ske ikke lyder som den sjoveste fredag aften i mands minde, s\u00e5 er det faktisk slet ikke s\u00e5 ringe endda. Hvad har jeg n\u00e5et? Jeg har set mere af verden end de fleste nogensinde kommer til; jeg har trekket til Mount Everest Basecamp, v\u00e6ret ved at omkomme af h\u00f8jdesyge, buladanset til jeg var rundtosset p\u00e5 Fiji, dykket p\u00e5 Great Barrier Reef, set solen st\u00e5 op over Machu Picchu, v\u00e6ret p\u00e5 anakondajagt i Amazonas jungle, sv\u00f8mmet med skildpadder p\u00e5 Barbados, blevet overfaldet af gnavne aber p\u00e5 Phi Phi, overpisset mine klip klapper p\u00e5 samtlige squattoiletter jeg har v\u00e6ret i n\u00e6rkontakt med, boet under samme tag som en halv snes fugledderkopper i den Venezuelanske jungle, set Vietnam fra bags\u00e6det af en motorcykel, blevet tacklet af en n\u00f8gen mand med pels p\u00e5 en stillehavs\u00f8, set solen g\u00e5 ned over Angkor Wat, camperet for foden af Ayer’s Rock, dr\u00f8net op og ned af den australske \u00f8stkyst i k\u00e6rlighedens navn, blevet stalket af en fuglefanatiker p\u00e5 New Zealand, overlevet diverse snigmordsfors\u00f8g fra den globale dyreverden (og nu ogs\u00e5 fra planteverdenen), v\u00e6ret drukned\u00f8den n\u00e6r p\u00e5 Mekong floden, overv\u00e6ret en balinesisk kremering, set vilde n\u00e6sehorn fra en elefantryg i Nepal og jeg kan nu skrive engelskl\u00e6rer skr\u00e5streg s\u00f8officer i Thailand p\u00e5 CV’et samt meget meget mere. Til geng\u00e6ld har jeg intet fast arbejde, ingen opsparing (jeg satser dog hver uge p\u00e5 at vinde i onsdags Lotto), jeg aner nul og niks om pensionsordninger, l\u00e5neformer, obligationer og aktier – og om det s\u00e5 gjaldt mit liv ville jeg ikke ane hvordan jeg udfyldte min egen selvangivelse. N\u00e5r det s\u00e5 er sagt, s\u00e5 tvivler jeg dog ogs\u00e5 alvorligt p\u00e5 jeg kommer til at ligge p\u00e5 min d\u00f8dsdag og \u00e6rgre mig gul og bl\u00e5 over at jeg aldrig helt fik styr p\u00e5 definitionen af ratepension!<\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Hvor er jeg p\u00e5 vej hen? Hvor jeg er om ti \u00e5r eller hvor jeg er om et halvt \u00e5r ved jeg ikke, men i morgen er jeg i hvert fald p\u00e5 vej til Krabi for at sejle i havkajak. Hvor jeg er om en uge ved jeg ikke\u2026..m\u00e5ske er jeg p\u00e5 spa hotel p\u00e5 Koh Samui, m\u00e5ske tager jeg til Borneo og hilser p\u00e5 nogle orangutanger eller m\u00e5ske tager jeg til Indien og siger dav til en hellig ko – alt er \u00e5bent og d\u00e9t i sig selv er en fantastisk oplevelse.<\/div>\n

<\/p>\n

<\/a><\/div>\n

<\/p>\n

<\/div>\n

<\/p>\n

<\/div>\n

<\/p>\n

<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

S\u00e5 oprandt den l\u00e6nge gruede dag\u2026\u2026.farvel til de ungdommelige tyvere og goddag til de fuldvoksne tredivere. Let’s face it; fra nu af g\u00e5r det kun \u00e9n vej med min krop – nedad. Ikke kun figurativt ment, men ogs\u00e5 helt bogstaveligt talt – \u00e6ldre damer ligner jo generelt nogle, der er blevet hevet aaaalt for meget […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":77,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[3,4],"tags":[],"class_list":["post-41","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lottes-gamleblog","category-thailand","post-preview"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/krammer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/41","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/krammer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/krammer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/krammer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/krammer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=41"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/krammer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/41\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/krammer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/77"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/krammer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=41"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/krammer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=41"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/krammer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=41"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}