{"id":44,"date":"2013-03-30T19:55:00","date_gmt":"2013-03-30T19:55:00","guid":{"rendered":"https:\/\/krammer.dk\/?p=44"},"modified":"2013-03-30T19:55:00","modified_gmt":"2013-03-30T19:55:00","slug":"det-afskyelige-svedmonster-thailand-2013-foerste-blogindlaeg","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/krammer.dk\/?p=44","title":{"rendered":"Det afskyelige svedmonster (Thailand 2013 – f\u00f8rste blogindl\u00e6g)"},"content":{"rendered":"
\n\n\n\n\n
<\/a><\/td>\n<\/tr>\n
P\u00e5 vej til Krabi<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n
S\u00e5 blev kursen omsider sat mod Thailand og jeg kan allerede nu afsl\u00f8re at h\u00f8j luftfugtighed kombineret med ulidelig varme, ikke er et f\u00e6nomen jeg nogensinde bliver fan af! Jeg er \u00e6rligt talt decideret bange for at smelte! Er det fysisk muligt at smelte og i s\u00e5 fald ved hvilken temperatur sker dette? Kan jeg risikere at blive reduceret til en p\u00f8l af sved n\u00e5r jeg mindst venter det?! Min indre termostat er under alle omst\u00e6ndigheder fuldst\u00e6ndig sl\u00e5et ud af kurs efter lidt af et kvantespring temperaturm\u00e6ssigt – fra kummefryseren Danmark til saunaen Thailand – 38 grader, v\u00e6rsgo krop – “deal with it!”, som Dr. Phil ville have sagt. Resultatet af min krops modvilje til forandring er, at jeg konstant ligner en, der netop er blevet afbrudt i badet og det lille svedmoustache, der partout gror p\u00e5 min overl\u00e6be, er jeg efterh\u00e5nden bange for er blevet kronisk. Bedre bliver det s\u00e5 heller ikke af, at jeg er n\u00f8dsaget til at kl\u00e6de mig anst\u00e6ndigt efter thai standard – hvilket vil sige tild\u00e6kkede skuldre og tild\u00e6kkede kn\u00e6, ligesom mine elskede klip klapper er et no go. S\u00e5 der sidder jeg s\u00e5 i min burkalignende tilstand og skuler olmt til alle de andre turister, der vimser bekymringsl\u00f8st forbi i badesandaler, korte shorts og tank tops, mens jeg sidder og kampsveder i converse, lang kjole og cardigan.<\/div>\n

<\/div>\n

\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Mit thailandske eventyr startede da jeg landede i Krabi lufthavn og blev taget imod af Mr. Ake (udtales ligesom \u00e6g – men det skal man ikke sige til ham, for det synes han ikke er sjovt). Af sted til hotellet det gik og bedst som Mr. Ake var i gang med at fort\u00e6lle mig om dengang hans finske ven Juri ved en fejltagelse havde taget en ladyboy med hjem efter lidt for mange tequila shots, var vi ved Orange Tree House som blev mit f\u00f8rste overnatningsstop. Det blev dog lidt af en s\u00f8vnl\u00f8s nat for undertegnede, der v\u00e5gnede frisk og frejdig klokken 3 og f\u00f8rst efter at have \u00e6dt en pose pistachen\u00f8dder og h\u00f8rt tre afsnit af Mads og Monopolet igen faldt i s\u00f8vn. Klokken 8.30 blev jeg hentet af Mr. Ake, der skulle k\u00f8re mig til f\u00e6rgen til Phi Phi og som vist gl\u00e6dede sig til at hans babysittertjans var overst\u00e5et – det kr\u00e6ver alligevel sin mand at holde styr p\u00e5 en jetlagsramt, kronisk svedende dansker, der ved hver given lejlighed lovpriser airconditionens opfindelse. Han var s\u00e5ledes ogs\u00e5 meget ivrig efter at f\u00e5 mig sendt af sted med f\u00e6rgen – faktisk s\u00e5 ivrig at han h\u00f8jt og flot sked p\u00e5 alt der hed k\u00f8kultur og m\u00f8vede sig frem til billetlugen mellem backpackere og lokale, mens jeg febrilsk fors\u00f8gte at r\u00e5be til ham at de d\u00e9r tyve mennesker, der stod foran mig h\u00f8jst sandsynligt udgjorde det man p\u00e5 godt gammelt dansk kalder en K\u00d8. Dette lod dog ikke til at stoppe Mr. Ake, der ivrigt gestikulerede at jeg skulle f\u00f8lge efter ham. S\u00e5 n\u00f8dtvunget masede jeg mig frem til ham, mens jeg undskyldte til h\u00f8jre og venstre og fors\u00f8gte at forklare at jeg alts\u00e5 blev n\u00f8dt til at f\u00f8lge efter den lille, t\u00e6tbyggede mand, der netop havde tr\u00e5dt dem alle sammen over t\u00e6erne. Da jeg n\u00e5ede Mr. Ake havde han allerede f\u00e5et r\u00e5bt til billetdamen at jeg skulle have en billet til Phi Phi og kiggede triumferende p\u00e5 mig mens han sagde “jeg sagde jo der ikke var k\u00f8”. Hvad pr\u00e6cis Mr. Ake s\u00e5 mente at de \u00f8vrige tyve mennesker foran billetlugen s\u00e5 lavede, ved jeg ikke, men jeg er ret sikker p\u00e5 de ikke bare stod der for at g\u00f8re livet besv\u00e6rligt for folk, der gerne ville k\u00f8be en billet! Det var s\u00e5ledes ogs\u00e5 en meget br\u00f8dbetynget Frk. Krammer der fors\u00f8gte at undg\u00e5 alle de vrede blikke, mens hun masede sig tilbage gennem m\u00e6ngden med en billet til Phi Phi i h\u00e5nden.<\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Hvis der er noget jeg har det stramt med i denne verden, s\u00e5 er det mennesker, der ikke besidder noget s\u00e5 basalt som k\u00f8kultur og jeg kan blive skr\u00e6mmende hidsig p\u00e5 s\u00e5danne medmennesker n\u00e5r jeg n\u00e6rmest bliver tacklet bagfra i Netto af folk, der ser deres snit til at komme foran i k\u00f8en ved at sp\u00e6ne op til en ny\u00e5bnet kasse. Pensionister, der ellers har stavret rundt i butikken med deres gangstativ, k\u00f8restolsbrugere, der ellers har haft speederen indstillet p\u00e5 skildpaddefart og selv de, der ikke har set deres eget skridt i flere \u00e5r uden at skulle l\u00f8fte maven op f\u00f8rst, bliver pludselig genf\u00f8dt p\u00e5 ny s\u00e5 snart Netto medarbejderen bekendtg\u00f8rer “jeg \u00e5bner kasse to”. Der burde indf\u00f8res d\u00f8dsstraf for at springe over i k\u00f8en – ja okay, en smule radikalt m\u00e5ske, men alternativt burde der i hvert uddeles de ondeste olferter til de, der drister sig til det. Til de af jer, der aldrig har nydt godt af en olfert s\u00e5 er s\u00e5dan \u00e9n kendetegnet ved at ens underhyler bliver hevet s\u00e5 usandsynligt h\u00f8jt op i numsespr\u00e6kken at man kan blive i tvivl om de nogensinde finder vej ud igen. Og det er netop s\u00e5danne olferter jeg taler om – ikke sm\u00e5 fesne olferter, nej – jeg mener olferter a la den stakkels fyr, der efterf\u00f8lgende skulle have opereret underdrengene ud af numsen igen! Denne afstraffelse burde i \u00f8vrigt ogs\u00e5 udvides til folk, der ikke bruger blinklyset n\u00e5r de k\u00f8rer bil, folk der filer negle offentligt og folk der l\u00e6gger deres gennemgnaskede tyggegummi p\u00e5 tallerkenen mens de spiser, blot for at proppe det tilbage i munden igen. Olferter hele vejen rundt – ja tak! Og muligvis et h\u00e5rdt los i skridtet hvis ikke budskabet synker ind f\u00f8rste gang.<\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Der var dog heldigvis ingen p\u00e5 f\u00e6rgen til Phi Phi, der fandt p\u00e5 at afstraffe mig med en olfert – eller lossede mig h\u00e5rdt i skridtet for den sags skyld – men bedst som jeg sad og n\u00f8d udsigten blev jeg pludselig antastet af en thailandsk mand, der spurgte om det var mig der var Lotte. Det kunne jeg jo ikke ben\u00e6gte – is\u00e6r ikke fordi det m\u00e5 v\u00e6re f\u00f8rste gang at jeg i udlandet rent faktisk er blevet kaldt Lotte og ikke Lotti, Dennis, Lucia Jetstar eller noget andet kreativt (hvis jeg i \u00f8vrigt nogensinde skulle finde p\u00e5 at forf\u00f8lge en karriere som eksotisk danser, s\u00e5 skulle mit kunstnernavn uden tvivl v\u00e6re sidstn\u00e6vnte) og han stak mig derfor en mobiltelefon, som jeg tog imod med en antagelse om at det h\u00f8jst sandsynligt var et krav om l\u00f8sesum fra \u00e9n, der havde neglet min rygs\u00e6k i lastrummet og nu ville have penge for at levere mine sure underhylere tilbage, fordi jeg havde sprunget billetk\u00f8en over. Jeg svarede derfor med et t\u00f8vende “hello\u2026.?” i den, i \u00f8vrigt meget maskuline lilla telefon jeg havde f\u00e5et stukket i h\u00e5nden. Det viste sig dog at v\u00e6re min kontaktperson Khun Poo, som f\u00f8rte en laaaang samtale med sig selv eftersom jeg hverken kunne h\u00f8re eller forst\u00e5 hvad hun sagde. Generelt forst\u00e5r jeg ikke ret meget af hvad de k\u00e6re thail\u00e6ndere siger til mig – for det meste snakker de bare thai og satser p\u00e5 jeg forst\u00e5r essensen, men heller ikke n\u00e5r de fors\u00f8ger at snakker engelsk forst\u00e5r jeg dem. S\u00e5 jeg synes derfor selv jeg er blevet ret god til at afkode hvorn\u00e5r jeg skal grine eller sige “yes yes\u2026” som om jeg da totalt har forst\u00e5et hvad de lige har forklaret mig. Det glippede dog et par gange i dag da jeg startede med at grine af en sang om kongefamilien = BIG NO NO! Men hvordan skulle jeg vide at det var en sang om kongefamilien – jeg syntes bare det l\u00f8d sjovt at ham manden, der sang for gik op i det med liv og sj\u00e6l og ikke var bleg for at afbryde forestillingen for at rette p\u00e5 en af de stakkels korsangere. Kongefamilien er hellig og enhver bespottelse er n\u00e6rmest lig med f\u00e6ngsel, s\u00e5 set i det perspektiv var det faktisk slet ikke liges\u00e5 slemt da mine elever senere fandt mig skraldgrinende over et klip med en kvinde, der lige havde mistet sin datter (hvilket jeg jo alts\u00e5 ikke lige havde forst\u00e5et) og til mit forsvar skal det siges at der sekunder forinden havde v\u00e6ret et indslag om en b\u00e6ver der kunne sl\u00e5 kolb\u00f8tter – det kalder jeg fandme utidig tvklipning\u2026..medmindre det selvf\u00f8lgelig var b\u00e6veren, der havde sl\u00e5et datteren ihjel. N\u00e5, men essensen af min samtale med Khun Poo var at manden, der nu sad foran mig skulle hj\u00e6lpe mig hen p\u00e5 et guesthouse eftersom Khun Poo alligevel ikke havde tid til at m\u00f8des med mig som ellers var aftalen.<\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Det passede mig dog fortr\u00e6ffeligt med en uventet fridag, som naturligvis blev spenderet p\u00e5 stranden i Tonsai. Jeg led dog et uventet stik af ensomhed da jeg l\u00e5 og kiggede p\u00e5 alle k\u00e6resteparrene der gik h\u00e5nd i h\u00e5nd, veninderne der sladrede fortroligt, kammeraterne der spillede bold og familierne der byggede sandslot og jeg syntes pludselig det var enoooormt synd for mig at jeg ikke kunne leje en havkajak, fordi der skal to til at padle i s\u00e5dan en krabat. Ikke fordi jeg egentlig havde lyst til at sejle i havkajak – jeg hader faktisk kajakker efter en lidt for lang sejltur p\u00e5 Amazonas floden i en kajak med defekt haleror, hvor jeg konstant blev forfulgt af botanik – men det var mere bare princippet i at jeg ikke havde muligheden for det, der gjorde mig trist til mode. Jeg kom mig dog hurtigt over min selvmedlidenhed og lod i stedet som om jeg var pot og pande med den gamle mand, der havde lejet mig en strandstol, men som vist til sidst blev lidt tr\u00e6t af den snaksaglige dansker og pludselig forsvandt om bag et skur og f\u00f8rst gav sig til kende igen da jeg gik. S\u00e5 meget for det nyerhvervede venskab! <\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
N\u00e5, nu vil jeg se om jeg kan sove – i morgen skal jeg muligvis kastes ud i en mudret flod if\u00f8rt redningsvest for at l\u00e6re nogle af ungerne at sv\u00f8mme\u2026..s\u00e5vidt jeg kan se bliver det vist mere en kamp for overlevelse end decideret sv\u00f8mmeundervisning eftersom der b\u00e5de er st\u00e6rk str\u00f8m, masser af forurening og masser af vraggods man kan kollidere med! Oh yes – endnu en sp\u00e6ndende dag i Thailand er i vente \ud83d\ude42<\/div>\n
<\/div>\n
<\/a><\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

P\u00e5 vej til Krabi S\u00e5 blev kursen omsider sat mod Thailand og jeg kan allerede nu afsl\u00f8re at h\u00f8j luftfugtighed kombineret med ulidelig varme, ikke er et f\u00e6nomen jeg nogensinde bliver fan af! Jeg er \u00e6rligt talt decideret bange for at smelte! Er det fysisk muligt at smelte og i s\u00e5 fald ved hvilken temperatur […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":97,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[3,4],"tags":[],"class_list":["post-44","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lottes-gamleblog","category-thailand","post-preview"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/krammer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/44","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/krammer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/krammer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/krammer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/krammer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=44"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/krammer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/44\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/krammer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/97"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/krammer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=44"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/krammer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=44"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/krammer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=44"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}