{"id":51,"date":"2010-10-22T19:45:00","date_gmt":"2010-10-22T19:45:00","guid":{"rendered":"http:\/\/krammerbo.dk\/?p=51"},"modified":"2010-10-22T19:45:00","modified_gmt":"2010-10-22T19:45:00","slug":"genforeningen-af-carten-jensen-og-lucia-jetstar-vietnam-2010-tiende-blogindlaeg","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/krammer.dk\/?p=51","title":{"rendered":"Genforeningen af “Carten Jensen og Lucia Jetstar” (Vietnam 2010, tiende blogindl\u00e6g)"},"content":{"rendered":"
\n
Mens jeg mentalt indstillede mig p\u00e5 at mit ophold i Vietnam i v\u00e6rste fald ville ende med et gratis ophold p\u00e5 hotel tremmely i Da Nang eller med politieskorte til n\u00e6rmeste gr\u00e6nseovergang, kiggede jeg rastl\u00f8s rundt i det faldef\u00e6rdige lokale hvor Carsten og jeg befandt os. V\u00e6ggene havde muligvis engang v\u00e6ret hvide, men \u00e5rs slid og manglende vedligeholdelse havde medf\u00f8rt krakeleringer p\u00e5 st\u00f8rrelse med Grand Canyon og havde forandret v\u00e6ggene til en gullig nuance, der harmonerede ganske godt med den syrlige duft af morgenurin, der tung som en dyne sv\u00e6vede over rummet. Hvis det ikke var fordi de uniformerede m\u00e6nd bag glasset s\u00e5 S\u00c5 alvorlige ud havde jeg muligvis p\u00e5talt den manglende feng shui indretning, men kom til den konklusion at det nok aldrig havde v\u00e6ret meningen at immigrationskontoret ligefrem skulle indbyde til hygge, yoga og velv\u00e6re. Alligevel kunne jeg ikke lade v\u00e6re med at sidde og kigge mig over skulderen efter de fem friske b\u00f8sser, jeg h\u00e5bede ville springe ind af d\u00f8ren og med et svirp i h\u00e5ndleddet og i et h\u00f8jt toneleje ville r\u00e5be; “Ved I hvad tid det er – Det er make over tid!!!!”, mens de energisk ville male rummet regnbuefarvet med lyser\u00f8de prikker, anrette friske blomster p\u00e5 skrivestanderne og anf\u00e6gte immigrationsbetjentenes uniformer med et; “Errrrrrj bassemand det kan du da ikke have p\u00e5, milit\u00e6rgr\u00f8n er bare sooooooooo last season!”. Det skete dog desv\u00e6rre aldrig og den forh\u00f8rslokaleagtige atmosf\u00e6re var i virkeligheden nok n\u00e6rmere designet til at g\u00f8re d\u00e9t, som den lige pr\u00e6cis pt gjorde ved mig; skr\u00e6mme livet af bl\u00e5\u00f8jede turister! Dette ville til dels ogs\u00e5 forklare den f\u00f8rn\u00e6vnte urindunst, da jeg bestemt ikke ville have peget fingre af nogen for at tisse en lille smule i bukserne hver gang den barskt udseende betjent n\u00e5desl\u00f8st l\u00f8ftede blikket fra sine papirer for koldt at vurdere \u00e9n fra top til t\u00e5.<\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
I sidder sikkert nu og t\u00e6nker hvordan i alverden denne blog pludselig tog en drejning fra fredelige momm\u00e5r aktiviteter til illegal indvandring og mulig f\u00e6ngsling i et kommunistisk land!? Ja, ser I……det hele bunder i de inkompetente betjente, der tilsyneladende betjener immigrationskontrollen i lufthavnen! Normalt n\u00e5r man rejser ind i Vietnam f\u00e5r man femten “gratis” dage, hvor man ikke beh\u00f8ver visum, s\u00e5 l\u00e6nge man kan dokumentere at man forlader landet indenfor dette tidsrum. Det havde vi jo naturligvis kalkuleret med, s\u00e5 det hele var p\u00e5 bedste Olsen banden man\u00e9r timet og tilrettelagt s\u00e5ledes at vi lige pr\u00e6cis rejste videre til Cambodia p\u00e5 Carstens femtende dag i Vietnam. At analfabeten af en lufthavnsimmigrationsbetjent s\u00e5 ikke er i stand til at addere 15 dage oveni ankomstdatoen, kan man jo s\u00e5 desv\u00e6rre ikke gardere sig imod! “Uhaaaa…….ja den er sv\u00e6r…..jo…….lad mig se…….15 plus 17…….jaaa…….det kan jo kun v\u00e6re……….22!”. Jeg ved ikke hvor den retarderede tosse har trukket sin immigrationslicens, men jeg har en f\u00e6l fornemmelse af, at tal mongolismen var p\u00e5taget med det ene form\u00e5l at f\u00e5 penge i statskassen, n\u00e5r f\u00f8rst vi alt for sent opdagede den fejlstemplede dato. 1-0 til immigrationstossen!!! Faktum var nemlig nu at Carsten stod med en opholdstilladelse, der kun strakte sig til den 22 oktober, mens vi pt skrev den 23 oktober. S\u00e5ledes kan Hr. Jensen dog nu prale af at have opholdt sig som illegal indvandrer i Vietnam i knap 24 timer!<\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Bedst som jeg sad og forestillede mig Carsten og jeg i moderigtige orange fangedragter og matchende fodl\u00e6nker blev tavsheden pludselig brudt af et; “Okay – If you pay me 1 million, I can give you visa today”. Hallelujah for korruptionens grimme ansigt!!! Gad vide hvad kommunistpartiets grundl\u00e6gger – gode gamle onkel Ho Chi Minh ville have sagt til det!? Et korrupt, pengegrisk politi tror jeg ikke ville have v\u00e6ret en del af hans partiprogram i hvert fald! Beskeden fra immigrationsbetjenten havde tidligere lydt at der tidligst kunne blive tale om et visum den 29 oktober – hvilket ville have betydet at Carstens pas skulle overnatte de n\u00e6ste mange n\u00e6tter p\u00e5 immigrationskontoret og at vi i den periode hverken ville v\u00e6re i stand til at indlogere os (da alle hoteller kr\u00e6ver at se et gyldigt visum) eller forlade helvedesbyen Da Nang. Ellers tak du! – Hvis der er noget jeg har l\u00e6rt af at rejse, s\u00e5 er det at rejseregel nummer \u00e9t, to og tre lyder; Skil dig ALDRIG af med dit pas!, hav ALTID toiletpapir i tasken og spis ALDRIG yak ost i 5000 meters h\u00f8jde medmindre mylderb\u00e6 og offentlig ydmygelse h\u00f8rer til din dagsorden (jeg henviser hermed til min beretning fra Nepal!) S\u00e5 denne l\u00f8sning afslog vi blankt, hvorefter f\u00e6tter korrupt pludselig kom i tanke om at hvis vi lige lagde den d\u00e9r million (cirka 300 gode danske kroner) til kagekassen og 35 dollars for selve visummet, jamen s\u00e5 kunne det da nok godt lade sig g\u00f8re at lave visummet i dag alligevel! Surprise!!! Jeg undertrykte min trang til at plante en stor fed spytklat p\u00e5 hans uniform, da jeg for det f\u00f8rste ville have set rigtig dum ud med en lang savlstreng h\u00e6ngende ned ad hagen (spytklatter er ikke just mit speciale) og for det andet var tanken om en overnatning i et vietnamesisk f\u00e6ngsel for overfald p\u00e5 tjenestemand heller ikke just det mest ophidsende jeg havde lyst til p\u00e5 en l\u00f8rdag aften. S\u00e5 vi betalte pengene og indenfor mindre end et minut var Carsten indehaveren af et visum g\u00e6ldende helt til engang i november – hold da op, sikke nu en fest!!! Det lillebitte stempel havde s\u00e5 – udover blod, sved og t\u00e5rer – kostet os en halv dag i form af to ture frem og tilbage mellem Hoi An og Da Nang, samt taxipenge og nu ogs\u00e5 bestikkelse og visumbetaling! H\u00e5ber virkelig de korrupte, uv\u00e6rdige, sleske narr\u00f8ve af et par betjente fik b\u00e5de galopperende, svidende og blodig diarre af det monster af en lagkage de m\u00e5 have kunne k\u00f8be for en million dong! Nemesis drenge, NEMESIS!!! At vi var blevet taget godt og grundigt i r\u00f8ven var da heller ikke til at tage fejl af da vi forlod bygningen, idet dansende, h\u00f8jtgrinende og high five klappende immigrationsbetjente ofte er en god indikator p\u00e5 netop dette!<\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Men lad mig starte fra begyndelsen, for Carsten og jeg startede jo faktisk ikke vores f\u00e6lles rejse p\u00e5 immigrationskontoret i Da Nang. Denne beretning starter nemlig hvor en anden slutter, da det efter en vemodig afsked med min momm\u00e5r in crime, som jeg efterlod tilbage i Hoi An med moderlige formaninger som; “Pas nu p\u00e5 dine t\u00e6nder, husk dine ting og lad nu v\u00e6re med at gro flere mystiske kropsv\u00e6kster, spise m\u00e6rkelige ting, der g\u00f8r v\u00e6mmelige ting ved dit tarmsystem eller\u2026\u2026\u2026ja m\u00e5ske i virkeligheden det ville v\u00e6re bedst hvis du bare blev inden d\u00f8re uden at r\u00f8re ved noget!”, var tid til at hoppe p\u00e5 flyet til Vietnams hovedstad Hanoi og tage imod Hr. Jensen. Eller det endte faktisk med at han tog i mod mig, da mit fly af uransagelige \u00e5rsager var to timer forsinket. Naturligvis var vores bestilte airport pickup service ingen steder at finde, s\u00e5 efter et opkald til hotellet og lidt h\u00f8jlydt brokkeri, lovede de at sende taximanden omg\u00e5ende. Nogle minutter senere kom der da ogs\u00e5 en lille mand vadende med et noget sjusket, selvskrevet skilt: “Lucia Jetstar og Carten Jensen”\u2026.hmm\u2026.ja “Carten” var jo n\u00e6sten ikke til at tage fejl af, men Lucia Jetstar – hvem hulen var hun??? Og hvorfor skulle hun hentes sammen med min mand??? Det viste sig dog hurtigt at Lucia Jetstar var endnu et alias, der kunne f\u00f8jes til den dagligt voksende synonymliste for Lotte Krammer, men hvordan dette numerologisk velklingende navn er fremkommet, er mig stadig en g\u00e5de! Til sidst blev b\u00e5de Hr. Jensen og Frk. Jetstar dog smidt ind i en taxi med kurs mod Hanoi centrum. Pludselig blev landskabet udenfor bilvinduerne dog en smule mere skummelt end man just har lyst til at opleve n\u00e5r man prisgivet sidder p\u00e5 bags\u00e6det af en taxi i b\u00e6lgravende m\u00f8rke i en fremmed storby og da vores chauff\u00f8r samtidig ogs\u00e5 s\u00e6nkede farten og k\u00f8rte ind mod en af sidegyderne havde jeg allerede set os blive sl\u00e5et ned, ber\u00f8vet og kloroformbed\u00f8vet med henblik p\u00e5 ufrivillig organdonation! Da vi med al den ro og k\u00f8lighed i stemmerne vi overhovedet kunne oparbejde spurgte chauff\u00f8ren hvor det liiiiiige var vi var p\u00e5 vej hen, vendte den f\u00f8r s\u00e5 mutte og maskuline taxachauff\u00f8r sig om og fniste som en lille pige; “We are just picking up my boyfriend”! Wow – Welcome to the fruity express! Non stop mod Hanoi – indstigning bagi! Sikke en omv\u00e6ltning fra netop at have siddet og mist\u00e6nkt den stakkels mand for at v\u00e6re koldblodig turistmorder!<\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Langt om l\u00e6nge n\u00e5ede vi til hovedstaden, hvor vi endnu engang i dette fantastiske land oplevede det f\u00e6nomen, der synes at lyde; Turister? Snyd dem, hvis de snydes kan!!! Vi havde derfor en del indlogeringsproblemer, da vi pludselig endte p\u00e5 det forkerte hotel og p\u00e5 en helt anden v\u00e6relsestype end den vi havde betalt penge for hjemmefra. Efter vi truede med udvandring, tilsvining p\u00e5 samtlige rejsehjemmesider og en masse andre knap s\u00e5 p\u00e6ne ting – endte vi med en gratis overnatning og omg\u00e5ende overflyttelse til det hotel vi oprindeligt havde booket! P\u00e5 dette tidspunkt havde jeg efterh\u00e5nden ogs\u00e5 en smule ondt af min mand, der havde v\u00e6ret undervejs i mere end 24 timer og efterh\u00e5nden s\u00e5 mere d\u00f8d ud end levende – men hey VELKOMMEN TIL VIETNAM! :b Jeg havde desuden ogs\u00e5 lidt ondt af mig selv da al denne opstandelse for mit vedkommende bet\u00f8d endnu l\u00e6ngere adskillelse fra den gigantiske pose bland selv slik, der udgjorde halvdelen af Carstens bagagev\u00e6gt. Tro mig – det var som englesang da jeg omsider blev genforenet med mine gummibamser, laserstr\u00e5ler og sm\u00f8lfevingummier!!!!!<\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Hanoi viste sig dog hurtigt at v\u00e6re en by man ikke skulle bev\u00e6ge sig rundt i med slikt\u00f8mmerm\u00e6nd, for sandsynligheden for at ende som k\u00f8lerfigur p\u00e5 en taxa eller en scooter er overh\u00e6ngende stor, hvis man ikke er opm\u00e6rksom! Jeg tror i bund og grund at der hersker blot \u00e9n trafikregel i Hanoi, der lyder; THERE ARE NO RULES! Hvilket g\u00f8r det til et ret gr\u00e6nseoverskridende og d\u00f8dsangst fremkaldende projekt blot at krydse gaden, da man ikke er sikker p\u00e5 at vende tilbage til sit hotel med alle lemmer og motoriske funktioner intakte! Jeg er overbevist om at kravet til Hanoi’ske taxachauff\u00f8rer beskedent lyder; kan du holde hornet i bund non stop, mens du samtidig undg\u00e5r at p\u00e5k\u00f8re alt for mange jay walking vesterl\u00e6ndinge, (der ligesom undertegnede begiver sig over gaden med lukkede \u00f8jne og h\u00e6nderne foldet i b\u00f8n) og oven i k\u00f8bet kan betjene din vietnamesisk-techno-h\u00f8jtspillende radio – s\u00e5 tillykke! Du er nu certificeret taxachauff\u00f8r!!! Derfor valgte vi hurtigt at undslippe Hanois larmende gadeliv og tog p\u00e5 sejltur i Halong Bugten, hvor vi endte med at s\u00e6tte sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved vores guides mentale tilstand, da vi hverken kunne se de fr\u00f8er, heste eller andre dyr i de klippeformationer han viste os i drypstenshulerne. Enten havde han en meget levende fantasi eller ogs\u00e5 – hvilken jeg h\u00e6lder mest til – havde han r\u00f8get en seri\u00f8s omgang fjolletobak!!!<\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n
Resten af tiden i Vietnam st\u00e5r p\u00e5 bes\u00f8g i kongebyen Hue hvor vi nok skal f\u00e5 vores lyst til templer og gravmonumenter styret (hvis der da ellers findes s\u00e5dan \u00e9n!?) og en sejltur til Mekong deltaet – myggehovedstaden i Vietnam!!!!…..ohhhh gru!!!!!!!!!!!!<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Mens jeg mentalt indstillede mig p\u00e5 at mit ophold i Vietnam i v\u00e6rste fald ville ende med et gratis ophold p\u00e5 hotel tremmely i Da Nang eller med politieskorte til n\u00e6rmeste gr\u00e6nseovergang, kiggede jeg rastl\u00f8s rundt i det faldef\u00e6rdige lokale hvor Carsten og jeg befandt os. V\u00e6ggene havde muligvis engang v\u00e6ret hvide, men \u00e5rs slid […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[3,6],"tags":[],"class_list":["post-51","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-lottes-gamleblog","category-vietnam","post-preview"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/krammer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/51","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/krammer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/krammer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/krammer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/krammer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=51"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/krammer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/51\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/krammer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=51"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/krammer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=51"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/krammer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=51"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}