{"id":53,"date":"2010-10-07T19:52:00","date_gmt":"2010-10-07T19:52:00","guid":{"rendered":"http:\/\/krammerbo.dk\/?p=53"},"modified":"2010-10-07T19:52:00","modified_gmt":"2010-10-07T19:52:00","slug":"cruising-da-nang-vietnam-2010-ottende-blogindlaeg","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/krammer.dk\/?p=53","title":{"rendered":"Cruising Da Nang (Vietnam 2010 – ottende blogindl\u00e6g)"},"content":{"rendered":"
S\u00e5 er der nyt fra \u00f8stfronten igen! Som den opm\u00e6rksomme l\u00e6ser m\u00e5ske har bem\u00e6rket, s\u00e5 indikerer det nyligt uploadede fotoalbum “Crusing Da Nang – Vietnamese style” at vi ikke har ligget p\u00e5 den lade side siden sidste beretning. Vores tolk Ms. Phuc havde nemlig inviteret os p\u00e5 \u00e6gte vietnamesisk familiefrokost i hendes hjemby Da Nang – ikke just en by jeg havde den store trang til at genopleve, eftersom traumerne fra sidste udflugt stadig sad dybt begravet i b\u00e5de Louise og jeg. Hvis nogen skulle have glemt vores fam\u00f8se tur til Da Nang provinsen, kan den opridses i f\u00f8lgende ord; milit\u00e6runds\u00e6tning, ufrivillig tarmskylning, numseneglspilleri og supermarkedshelvede!<\/div>\n
Men eftersom vi nu ville v\u00e6re forsynet med vores helt egne private guider i form af Ms. Phuc og Van – en af eleverne fra STREETS – og h\u00f8jt og helligt var lovet at vi ikke ville komme i n\u00e6rheden af det der lignede tarmspulende vandslanger, f\u00f8lte vi os i trygge h\u00e6nder. Det var ogs\u00e5 helt rart for en gangs skyld at tage turen til Da Nang uden hverken at have l\u00e6ge- eller tandl\u00e6gebes\u00f8g for \u00f8je! Jeg er jo vitterlig blevet smedet sammen med jordens mest uheldige kvindemenneske i form af Louise! Hvis hun ikke lige lider af forstoppelse, s\u00e5 kn\u00e6kker hun sine t\u00e6nder, f\u00e5r stj\u00e5let sit visakort eller \u00f8del\u00e6gger sin telefon. Sidste skud p\u00e5 uheldighedsstammen er udbruddet af en inflammatorisk bums p\u00e5 st\u00f8rrelse med en mandarin i \u00f8regangen, s\u00e5ledes den st\u00e5r p\u00e5 pencillin, smertestillende og ingen vandaktiviteter de n\u00e6ste fem dage!!!<\/div>\n
Momm\u00e5r og momm\u00e5r havde ellers b\u00e5de planlagt snorkeltur og druktur (dog ikke kombineret!), eftersom vi kun har s\u00f8lle fire dage tilbage her i Hoi An! Hvor blev tiden af??? Jeg m\u00e5 indr\u00f8mme, at jeg stadig ikke helt har forst\u00e5et, at jeg p\u00e5 s\u00f8ndag st\u00e5r i Hanoi og tager imod min dejlige husbond (som jeg i \u00f8vrigt h\u00e5ber p\u00e5 har udrustet sig til t\u00e6nderne med bland selv slik!!!) og dermed ogs\u00e5 skal forlade byen, der har udgjort momm\u00e5r og momm\u00e5rs lille trygge hjemstavn de sidste syv uger. Ambivalens, er ordet jeg leder efter, men selvom det betyder slutningen p\u00e5 praktikeventyret, betyder det ogs\u00e5 starten p\u00e5 et helt nyt med Hr. Jensen under armen og det kan kun blive et godt \u00e9t af slagsen – is\u00e6r hvis han ogs\u00e5 form\u00e5r at snige en McChicken med i inderlommen – MUMS! ;D<\/div>\n
<\/div>\n
N\u00e5 men af sted med den lokale b\u00f8vseekspres det gik til Da Nang, hvor kontroll\u00f8ren naturligvis afkr\u00e6vede os dobbelt pris for en busbillet i forhold til hvad de lokale pungede ud med. En helt uh\u00f8rt sum af seks kroner, hvilket vi naturligvis godt kunne have overkommet, men princippet i at vi skulle betale overpris blot fordi vi ikke m\u00e5lte en meter og halvtreds og ikke sad med ekskaveringsneglen dybt begravet i n\u00e6seboret i fuld offentlighed, var nok til at vi holdte fast p\u00e5 vores ret til kun at betale tre kroner, ligesom resten af bussen! Sj\u00e6ldent har jeg v\u00e6ret udsat for mage til diskrimination!!! Det er til tider ligesom at v\u00e6re med i en af de d\u00e9r f\u00e6ngselsfilm, hvor den hvide mamma’s boy p\u00e5 brutal vis f\u00e5r budskabet; “In here you’re the niggar” typisk overbragt af en stor ondt-udseende, pumpet neger. Hvis der var nogen der missede koblingen i ovenst\u00e5ende, s\u00e5 er det alts\u00e5 s\u00e5dan det f\u00f8les at v\u00e6re vesterl\u00e6nding i Vietnam – her er vi de diskriminerede negere! Til sidst accepterede den efterh\u00e5nden p\u00e6nt mugne kontroll\u00f8r dog vores bidrag – men det var bestemt ikke med hendes gode vilje og vi fik da ogs\u00e5 et par vietnamesiske bandeordsgloser med p\u00e5 vejen.<\/div>\n
<\/div>\n
Da vi omsider ankom til Da Nang i vores allerede godt gennemsvedte t\u00f8j blev vi hentet af Ms. Phuc og Van p\u00e5 hver deres udgave af vietnamesernes yndlingstransportmiddel = scooteren. Jeg var ovenud henrykt over udsigten til at cruise rundt p\u00e5 s\u00e5dan et udyr hele dagen og jeg s\u00e5 mig pludselig hensat til fordums teenage tid, hvor hver weekend p\u00e5 bedste provinsman\u00e9r blev tilbragt cruisende bagp\u00e5 en jog med en Star pilsner i h\u00e5nden! Fantastiske minder fra en svunden tid hvor buffalos, pelsbenvarmere og Ib’s garage var hitT\u00c9T!!! Det var desuden lige omkring den tid jeg for altid mistede lysten til tequila og isbj\u00f8rne drinks efter et par lidt for v\u00e5de privatfester ude i det “Agedrupgensiske” lokalmilj\u00f8.<\/div>\n
Det blev dog til min store skuffelse ikke til Star pilsnere i denne omgang, is\u00e6r fordi Van, som jeg fik forn\u00f8jelsen af at cruise bagp\u00e5, m\u00e5ske burde have beholdt st\u00f8ttehjulene p\u00e5 lidt endnu, da turen til tider blev lige en tand for sp\u00e6ndende og slingrende til at jeg havde syntes en lunken h\u00e5ndbajer ville have v\u00e6ret top dollar at sidde med. Men jeg elskede hvert minut af det og den indre Connie, der bor i os alle (ben\u00e6gt det ikke!) fik virkelig udfoldet sig p\u00e5 slap line, med hujende tilr\u00e5b som “Wuhuuu faster, faster!!!! Havde jeg f\u00e5et en dags cruisetur mere, ville Van h\u00f8jst sandsynligt v\u00e6re endt med Vietnams til dato mest pimpede scooter, s\u00e5 selv de lokale Brian’er ville have b\u00f8jet sig i st\u00f8vet n\u00e5r hun bankede forbi dem p\u00e5 et festfyrv\u00e6rkeri af en scooter med alt lige fra lyser\u00f8de plysterninger til tonede sidespejle, selvlysende sk\u00f8rter og en k\u00e6mpe bas monteret p\u00e5 trinbr\u00e6ttet, pumpende tonerne af DJ Alligator’s Blow My Whistle eller Darude’s Sandstorm ud af h\u00f8jtalerne – oh yeah velkommen til de vilde sluthalvfemsere i provinsen og undertegnedes liv som skrupell\u00f8s teenager!<\/div>\n
<\/div>\n
<\/a><\/a><\/div>\n
<\/div>\n
Der var bestemt ikke sparet p\u00e5 noget til middagen ved Ms. Phuc’s familie. Selv splinternye spisepinde var der blevet investeret i fordi der kom fint bes\u00f8g fra Danmark. Det var lige f\u00f8r jeg tog mig selv i at udf\u00f8re det royale vink idet vi trak op foran huset, men det er trods alt sj\u00e6ldent man ser Frede og Mary g\u00f8re deres indtog p\u00e5 bags\u00e6det af en ramponeret scooter, s\u00e5 det royale vink blev gemt til en anden god gang. Det var bestemt ikke hver dag familien fik bes\u00f8g af s\u00e5dan to finurlige vesterl\u00e6ndinge, der oven i k\u00f8bet havde taget blomster med til v\u00e6rtsparret. Det er \u00e5benbart ikke kutyme at g\u00f8re det herovre \u00f8stp\u00e5 og vi havde da ogs\u00e5 overvejet hvilken akavet situation det ville blive, hvis det viste sig at det kun var til begravelser eller til deres uappetitlige kremeringslugtende offeraltre de gav blomster, men buketten endte da i en vase midt p\u00e5 spisebordet, s\u00e5 medmindre d\u00e9t i dagens anledning var blevet familiealtret s\u00e5 faldt v\u00e6rtsgaven vist i god jord. Herefter blev vi bespist til den helt store guldmedalje med b\u00e5de for\u00e5rsruller, et innovativt mix af b\u00e5de b\u00f8ffel- og gedek\u00f8d, fisk der smagte pr\u00e6cis som Glyng\u00f8res makrel i tomat, sticky rice (der \u00e5benbart kun laves i specielle anledninger) og sidst men ikke mindst k\u00e5lruller med indbagt svinek\u00f8d. S\u00e5 der var nok for smagsl\u00f8gene at tage fat p\u00e5, selvom jeg dog p\u00e6nt undgik den forhadte fiskesovs og de retter, der s\u00e5 ud til at v\u00e6re en tand for spicy til Frk. Krammers ellers velfungerende tarmflora. Da vi til sidst var s\u00e5 m\u00e6tte at vi kunne have trillet hele vejen hjem til Hoi An hvis der bare havde v\u00e6ret en venlig sj\u00e6l til at skubbe os h\u00e5rdt nok – blev moderen alligevel ved med at insistere p\u00e5 at jeg liiiige spiste lidt mere. Pr\u00e6cis som at v\u00e6re p\u00e5 bes\u00f8g hjemme hos ens bedstefor\u00e6ldre – “Du er da vel ikke allerede m\u00e6t? Du har jo knap nok r\u00f8rt maden! Du skal da lige have en kartoffel mere – SE den her stod der lige Lotte p\u00e5!” – “Erj tak det var da\u2026\u2026\u2026heldigt\u2026.. ” mens man i sit stille sind sad og forbandede den onde \u00e5nd, der tilsyneladende altid kun skrev ens navn p\u00e5 gr\u00f8ntsager og \u00f8llebr\u00f8d, men aldrig p\u00e5 slik og lagkage!?<\/div>\n
<\/div>\n
Af h\u00f8flighed syntes jeg naturligvis ikke jeg kunne afvise at spise det moderen sad og dumpede ned i min sk\u00e5l, p\u00e5 trods af at jeg op til flere gange havde peget p\u00e5 min store veltilfredse mave med et “No no – full!”. Efter dette scenarie havde udspillet sig et par gange; jeg sagde p\u00e6nt nej tak, moderen sk\u00e6nkede op alligevel, jeg s\u00e5 mig n\u00f8dsaget til at spise det op\u00f8ste, hvorefter den frivillige tvangsfodring startede forfra – fik Ms. Phuc omsider hvisket til mig at det i Vietnam er skik at v\u00e6rten bliver ved med at \u00f8se op af h\u00f8flighed, men det er alts\u00e5 ikke ensbetydende med at man er tvunget til at spise maden, da det netop er god skik at levne s\u00e5ledes v\u00e6rten ved at alle g\u00e6ster er m\u00e6tte. S\u00e5 hvis ikke Ms. Phuc havde sagt noget kunne dette scenarie v\u00e6re fortsat i \u00e9n uendelighed, eftersom jeg jo er opdraget med at det er h\u00f8fligt at spise op! I Vietnam er det alts\u00e5 s\u00e5 lige det modsatte – det er h\u00f8fligt at levne! Virkelig p\u00e6nt af Ms. Phuc f\u00f8rst at n\u00e6vne det EFTER jeg havde siddet og nedtvunget hele to k\u00e6mpe k\u00e5lf\u00e6tre p\u00e5 trods af den overv\u00e6ldende m\u00e6thed min stakkels lille bristef\u00e6rdige mave f\u00f8lte! Hvorfor sker det aldrig for mig, n\u00e5r jeg f\u00e5r serveret oreos??? Se s\u00e5 ville tvangsfodring pludselig have en v\u00e6sentlig mere positiv klang! Det ville til geng\u00e6ld nok ikke have en videre positiv effekt p\u00e5 min \u00f8konomi, da flere m\u00e5neders kontinuerligt oreo fr\u00e5deri nok ville betyde tvungen bookning af seperate flys\u00e6der til mine l\u00e5r og ekspanderede sidedeller! Sidstn\u00e6vnte ville dog kunne rulles op til en praktisk p\u00f8lse, der kunne bruges som opbevaringsplads til de ekstra flymadsm\u00e5ltider jeg un\u00e6gteligt ville bestille!<\/div>\n
<\/div>\n
<\/a><\/div>\n
<\/div>\n
<\/div>\n
<\/div>\n
Efter middagen cruisede vi ud for at se lidt lokale sev\u00e6rdigheder, hvilket f\u00f8rte os et stykke op i bjergene for at se en pagoda og en k\u00e6mpe kvindelig buddha statue, der knejsede over byen (fandt aldrig heeeeelt ud af hvad forskellen p\u00e5 et tempel og en pagoda er, s\u00e5 det m\u00e5 I google hvis I baaaaare ikke kan styre jeres nysgerrighed!). Det var dejligt at f\u00e5 set lidt andet end bare landsbytossen, vores hotelv\u00e6relse og vores easy tiger skr\u00e6dder! S\u00e5 alt i alt havde vi en langt mere forn\u00f8jelig dag i Da Nang end sidste gang vi aflagde byen bes\u00f8g – man kan jo s\u00e5 argumentere at der heller ikke skulle s\u00e5 frygteligt meget til for at sl\u00e5 “succesen” fra sidst!!!<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

S\u00e5 er der nyt fra \u00f8stfronten igen! Som den opm\u00e6rksomme l\u00e6ser m\u00e5ske har bem\u00e6rket, s\u00e5 indikerer det nyligt uploadede fotoalbum “Crusing Da Nang – Vietnamese style” at vi ikke har ligget p\u00e5 den lade side siden sidste beretning. Vores tolk Ms. Phuc havde nemlig inviteret os p\u00e5 \u00e6gte vietnamesisk familiefrokost i hendes hjemby Da Nang […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[3,6],"tags":[],"class_list":["post-53","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-lottes-gamleblog","category-vietnam","post-preview"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/krammer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/53","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/krammer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/krammer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/krammer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/krammer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=53"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/krammer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/53\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/krammer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=53"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/krammer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=53"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/krammer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=53"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}