{"id":59,"date":"2010-09-13T18:45:00","date_gmt":"2010-09-13T18:45:00","guid":{"rendered":"http:\/\/krammerbo.dk\/?p=59"},"modified":"2010-09-13T18:45:00","modified_gmt":"2010-09-13T18:45:00","slug":"gud-myg-og-andre-maerkvaerdigheder-vietnam-2010-tredje-blogindlaeg","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/krammer.dk\/?p=59","title":{"rendered":"Gud, Myg og andre m\u00e6rkv\u00e6rdigheder! (Vietnam 2010 – tredje blogindl\u00e6g)"},"content":{"rendered":"

<\/a><\/p>\n

Jeg HADER myg, s\u00e5 er det sagt! Intet bringer den indre sadist op i mig som de sm\u00e5 bevingede b\u00e6ster! Hvis jeg kunne g\u00f8re karriere ved at fremstille sm\u00e5 torturinstrumenter til myg, s\u00e5 ville der ikke v\u00e6re gr\u00e6nser for min kreative udfoldelse. Hvem ville overhovedet savne myg hvis de ikke eksisterede? Det skal jeg fort\u00e6lle jer – INGEN! Hvorfor? – Fordi de er r\u00f8virriterende og de gavner jo absolut nul og niks! NADA! Har man nogensinde h\u00f8rt historien om den heroiske myg, der sniffede sig frem til lavineofre i bjergene eller myggen, der opsnusede forbrydere, lig og narkotikalagre – nej vel!? S\u00e5 hvorfor hulen skal vi tr\u00e6kkes med dem? Var Gud bare i us\u00e6dvanligt d\u00e5rligt hum\u00f8r, den dag han skabte myggen? Eller var han bare i f\u00e6rd med at forme en elefant, da han t\u00e6nkte “hmmm den her snabel m\u00e5 kunne bruges til andet end blot at drikke vand med”, hvorefter han fandt en af sine andre ulidelige skabninger frem fra skuffen – nemlig fluen – klistrede en snabel p\u00e5 og inspireret af sin s\u00f8ns tossede ide om at drikke blod af hans legeme, erkl\u00e6rede han at snablen skulle bruges til netop dette. Men okay n\u00e5r det endelig skal v\u00e6re, s\u00e5 er jeg da glad for at det trods alt ikke var elefanten, der fik blodsugeegenskaben for s\u00e5 havde safari muligvis ikke v\u00e6ret s\u00e5 popul\u00e6rt som det er i dag!!! S\u00e5 hvis Gud i virkeligheden bare er en stor dreng, der leger med modellervoks, s\u00e5 synes jeg \u00e6rligt talt at han skulle finde sig en anden hobby, for indtil videre er jeg ikke ovenud tilfreds!<\/div>\n
Mit hadeforhold til myg er desv\u00e6rre ikke geng\u00e6ldt – snarere tv\u00e6rtimod faktisk. Myg elsker mig!!! Heri foreligger der en v\u00e6sentlig interessekonflikt, som en dag uden tvivl vil f\u00f8re til et historisk og skels\u00e6ttende magtopg\u00f8r. Den dag kom i g\u00e5r…………………..<\/div>\n
<\/div>\n
Men lad os lige hurtigt tage et blik ned af “memory lane”, inden I f\u00e5r historien om slaget p\u00e5 v\u00e6relse 103. Jeg husker eksempelvis tydeligt ferien p\u00e5 Barbados, hvor jeg delte v\u00e6relse med min k\u00e6re lillebror og v\u00e5gnede op en morgen med intet mindre end 68 myggestik mod min lillebrors s\u00f8lle to! Ikke just sv\u00e6rt at g\u00e6tte hvem favoritten har v\u00e6ret vel? Og s\u00e5dan forts\u00e6tter historien ellers – Nepal \u00e5r 2007; Lotte 57 myggestik, Stine 5 – Vietnam 2010; Lotte 26 myggestik, Louise 0. I mit paranoide sind er jeg efterh\u00e5nden overbevist om, at allerede inden jeg ankommer til et nyt land, s\u00e5 har rygtet om min ankomst allerede spredt sig i det lokale myggesamfund; “Psssst har du h\u00f8rt at Lotte Krammer er p\u00e5 vej???”, “Vel ikke D\u00c9N Lotte Krammer – med de sp\u00e6ndstige baller, den silkebl\u00f8de hud og blod, der smager af nektar og honning???” (Ja I kan godt h\u00f8re I er i MIN fantasi nu ikke? Muhahaha :p) Allerede her begynder de s\u00e5 at slikke sig om snablen, finde hagesm\u00e6kken frem, sm\u00f8re vingerne og \u00f8ve sig p\u00e5 at summe s\u00e5 h\u00f8jt og skingert som muligt, s\u00e5 de er klar til at udg\u00f8re velkomstkomiteen i lufthavnen. Jeg er flymad for myg!!! Jeg tror at n\u00e5r myg skriver rejseberetninger s\u00e5 lyder det noget a la; Mmmmm bare stik mig en Lotte Krammer – dyb hende i hundelort og rul hende i fjer – jeg vil stadig synes hun er noget af det mest delikate jeg nogensinde har smagt! Flymad er for mig hvad jeg er for myg!!! Jeg forestiller mig at myggelarverne har sm\u00e5 agility baner, hvor de til lyden af musikken fra Rocky filmene, ligger og laver mave-og armb\u00f8jninger med sm\u00e5 boksehandsker p\u00e5, mens de ondt stirrer p\u00e5 et b\u00f8vet facebook billede af mig. Tr\u00e6ningen er udelukkende fokuseret p\u00e5 den dag hvor de st\u00e5r ansigt til ansigt med “The Chosen One” – aka Lotte Krammer.<\/div>\n
<\/div>\n
Dagen i g\u00e5r var som sagt dagen hvor det endelige opg\u00f8r stod. Jeg v\u00e5gnede i l\u00f8bet af natten af en velkendt summen ved \u00f8ret og med fem dugfriske myggestik p\u00e5 armen – altid en god indikator p\u00e5 at en af de blodsugende dj\u00e6vle er i n\u00e6rheden. Jeg gik naturligvis straks p\u00e5 jagt efter stikkefrans, men erkendte hurtigt at han kl\u00f8gtigt havde gemt sig og m\u00e5tte derfor opgive tilfredsstillelsen af at se hans lille blodfyldte myggekrop udsplattet p\u00e5 den hvide hotelv\u00e6g. I stedet bredte jeg mit store prinsesseagtige myggenet udover min seng og sikrede mig naturligvis at myggefar ikke havde sneget sig med ind i hulen. Og s\u00e5 var det, at bedst som jeg havde fundet mig til rette, h\u00f8rte jeg den umisgenkendelige myggesummen og hvad herefter skete var som i slowmotion; I et kort \u00f8jeblik fik mig og myggef\u00e6tteren \u00f8jenkontakt gennem nettets tynde tr\u00e5de og jeg kunne n\u00e6sten h\u00f8re hvordan den klassiske western “show down” melodi spillede i baggrunden, mens vi s\u00e5 hinanden an (I ved – den melodi hvor der typisk ogs\u00e5 kommer en vindheks bl\u00e6sende henover sk\u00e6rmen). Jeg kunne n\u00e6sten se myggen if\u00f8rt sm\u00e5 cowboyst\u00f8vler og et lillebitte pistolb\u00e6lte – budskabet var ikke til at tage fejl af: “Dette v\u00e6relse er ikke stort nok til os begge to!!!”. Mens vi begge \u00e5ndel\u00f8st afventede den andens f\u00f8rste tr\u00e6k, satte stikkefrans af og begyndte omhyggeligt og med skr\u00e6mmende systematik at unders\u00f8ge hver en millimeter af mit myggenet, for et potentielt indflyvningshul. Imens fors\u00f8gte jeg at bevare roen inde i min sikre hule og gik s\u00e5vidt til overmodigt og provokerende at vifte min n\u00f8gne arm foran snablen p\u00e5 den, mens den mere og mere arrigt gennems\u00f8gte nettet for huller udefra. Jeg vil helst undlade at gengive den ordveksling, der udspillede sig i disse intense minutter, men det var bestemt ikke p\u00e6ne ord der fl\u00f8j frem og tilbage gennem nettet. Efter en del “din-mor-forn\u00e6rmelser” gav myggen dog op – eller summende proklamerede den i hvert fald; “Du har muligvis nok vundet slaget, men krigen er ikke forbi f\u00f8r den fede blodfyldte myg har sunget” og med de ord forsvandt den ud af mit synsfelt. Det sidste jeg s\u00e5 af den var sporene p\u00e5 dens sm\u00e5 cowboyst\u00f8vler glimte et sted langt v\u00e6k i m\u00f8rket.<\/div>\n
<\/div>\n
I aften er jeg derfor forst\u00e5eligt nok ikke helt tryg ved at l\u00e6gge mig til at sove. Tanken om stikkefrans, der blot venter et sted derude i m\u00f8rket p\u00e5 sin h\u00e6vn, er altfort\u00e6rende. Hvad nu hvis han i nat har udskiftet pistolb\u00e6ltet med et lille harald nyborg v\u00e6rkt\u00f8jsb\u00e6lte, best\u00e5ende af diverse sk\u00e6re- og klipperedskaber, der snildt kan transformere et ellers sikkert myggefrit skjulested til en \u00e5ben middagsinvitation for nabolagets \u00f8vrige myggebestand? (Hvis det er vietnamesiske myg, der laver buffetbord af mig, tror jeg dog hurtigt jeg v\u00e5gner af deres h\u00f8jlydte b\u00f8vserier! S\u00e5 det ville da v\u00e6re i den eneste henseende, at deres gener\u00f8se udveksling af kropslyde ville g\u00f8re gavn!). Det v\u00e6rst t\u00e6nkelige, der kunne ske var dog hvis stikkefrans hev det tunge artilleri frem, best\u00e5ende af hans gode venner; kakkelakfrans og b\u00f8vsebesses krabbelignende edderkoppef\u00e6tter! Men uha….den tanke t\u00f8r jeg ikke t\u00e6nke til ende, s\u00e5 for at adsprede tankerne lidt og udskyde sengetiden, vil jeg hellere fort\u00e6lle jer lidt om g\u00e5rsdagens uventede udflugt til Da Nang. Turen endte med at blive lidt af en oplevelse for os begge to…..for den ene en lidt mere fysisk \u00e9n af slagsen end man umiddelbart har lyst til at uds\u00e6ttes for hverken i Vietnam eller derhjemme for den sags skyld…..forklaring f\u00f8lger……<\/div>\n
<\/div>\n
Louise har ligget syg med maveforgiftning de sidste par dage og efter at Neal fik nys om dette, smed han os p\u00e5 den f\u00f8rste og bedste taxa til en l\u00e6geklinik i Da Nang. Her i Hoi An er det generelt ikke muligt at k\u00f8be ting p\u00e5 k\u00f8l udover \u00f8l og sodavand, medmindre man sikkert er villig til at donere et organ af en eller anden art og da hverken Louise eller jeg kan overskue konsekvenserne af et undv\u00e6re en nyre, har vi stort set ikke f\u00e5et mejeriprodukter i to uger. S\u00e5 for os bet\u00f8d Da Nang ikke kun l\u00e6gebes\u00f8g, det bet\u00f8d ogs\u00e5 supermarkeder og supermarkeder er lig med k\u00f8leskabe og k\u00f8leskabe er lig med m\u00e6lk og ost – HALLELUJAH!!! (De leende ko oste, de har liggende nede p\u00e5 markedet i 35 graders varme virker ikke umiddelbart tiltr\u00e6kkende medmindre man har et seri\u00f8st d\u00f8ds\u00f8nske eller tr\u00e6nger til at tilbringe et par dage p\u00e5 kummen). S\u00e5 fulde af forh\u00e5bning gik det over stok og sten til Da Nang………..eller det gjorde det faktisk ikke for vores chauff\u00f8r valgte af uransagelige \u00e5rsager at k\u00f8re 40 kilometer i timen hele vejen – om det m\u00e5ske var fordi han frygtede at lide samme sk\u00e6bne som den bil, der havde taget turen udover den lokale bro vides ikke, men det var godt nok et till\u00f8bsstykke uden sammenligning for de lokale, som gladeligt stod og filmede og tog billeder med deres mobiltelefoner af de forulykkede.<\/div>\n
<\/div>\n
Der var derfor god tid i taxaen til at l\u00e6gge en slagplan og kreere en udf\u00f8rlig dosmerseddel over savnede madvarer. Planen blev at Frk. Krammer i egen h\u00f8je person – som jo ikke fra naturens h\u00e5nd er velsignet med et videre veludviklet stifinder instinkt – skulle g\u00e5 p\u00e5 jagt efter et supermarked i Da Nangs gader, mens Louise fik taget h\u00e5nd om maveproblemerne. Som sagt, s\u00e5 gjort. Med nogle f\u00e5 vejinstrukser fra den s\u00f8de l\u00e6gesekret\u00e6r begav jeg mig frejdigt af sted. Det var f\u00f8rst efter en kilometers penge, at jeg begyndte at studse over det manglende vesterlandske isl\u00e6t i gadebilledet og langsomt gik det op for mig at Da Nang tilsyneladende ikke er den helt store turistby her i Vietnam! Omkring samtidig gik det ogs\u00e5 op for mig at jeg var faret vild i downtown Da Nang. I mit naive sind t\u00e6nkte jeg naturligvis at jeg blot lige ville sp\u00f8rge et par lokale om vej, men ak……alle jeg henvendte mig til kunne ikke formulere en eneste engelsk glose om s\u00e5 deres liv afhang af det og de syntes vist egentlig bare det var lidt morsomt, at jeg ikke kunne g\u00f8re mig forst\u00e5elig. Ja, ha ha – morsomt, morsomt – det var jo ikke dem, der m\u00e6rkede panikken brede sig i kroppen og koldsveden l\u00f8be ned af ryggen ved tanken om at v\u00e6re fanget i hygiejnehelvede til evig tid! So what to do? Et kort \u00f8jeblik overvejede jeg at ringe hjem til min far og f\u00e5 ham til at google min n\u00f8jagtige position, s\u00e5 han kunne tilkalde den vietnamesiske h\u00e6r og f\u00e5 mig eskorteret sikkert ned til supermarkedet. Men bedst som jeg fors\u00f8gte at huske om min rejseforsikring nu ogs\u00e5 lige d\u00e6kkede services som helikopterevakuering og milit\u00e6runds\u00e6tning, kom der en mand og sagde sp\u00f8rgende “Supermarket?”, “Yes yes – please”!!! S\u00e5 tog han ellers resolut min arm og begyndte at pege den i alle mulige retninger og forklare p\u00e5 vietnamesisk, mens han stadig brugte min arm som pegepind. Jeg skal \u00e6rligt indr\u00f8mme at det ikke var meget jeg forstod af hans primitive vejvisningsevner, men essensen var vist noget i retning af; “H\u00f8r lige her s\u00f8ster lystig, du er s\u00e5 meget p\u00e5 afveje at der er st\u00f8rre chance for at de finder Jimmy Hoffa inden du finder supermarkedet, s\u00e5 hvis du lige vil g\u00f8re os alle den tjeneste, at g\u00e5 hele vejen tilbage hvor du kom fra og s\u00e5 ellers bare forts\u00e6tte ligeud”. S\u00e5 det gjorde jeg…..og s\u00f8rme s\u00e5 om ikke der pludselig dukkede et supermarked frem i horisonten!<\/div>\n
<\/div>\n
Men s\u00e5 kom n\u00e6ste udfordring……for selvf\u00f8lgelig stod alt p\u00e5 vietnamesisk og selvf\u00f8lgelig har de absolut ingen af de varer vi kender hjemmefra, s\u00e5 p\u00e5 med ja hatten og af sted!!! Ost, kan jeg s\u00e5 i bagklogskabens lys konstatere er n\u00e6rmest ikke eksisterende medmindre man ynder en halv humpel emmentaler eller mozzarella p\u00e5 sit morgenbr\u00f8d. M\u00e6lk p\u00e5 k\u00f8l og kyllingep\u00e5l\u00e6g er ogs\u00e5 en by i Rusland, men hvis man derimod lyster et stykke med svin f\u00e5s dette til geng\u00e6ld i alle afskygninger. \u00c6g lugter konsekvent bare af gammel prut uanset om de er i et supermarked eller har ligget og kogt i solen p\u00e5 det lokale marked, s\u00e5 dem undlod jeg at k\u00f8be! Af succeserne, der dog landede i indk\u00f8bskurven kan n\u00e6vnes; tun p\u00e5 d\u00e5se, mayonaise, gr\u00f8n the (dog ikke i teposer ARGH tr\u00e6ls!!!), kiwier og ikke at forglemme: LOTTE PIES!!!!!! Hvad faen sker der for at de ikke kan udtale mit navn n\u00e5r de har bagv\u00e6rk, der er opkaldt efter mig!!????? (Efter dog at have pr\u00f8vesmagt de fam\u00f8se pies, forst\u00e5r jeg godt hvorfor de ikke er s\u00e5 memorable alligevel! – se venligst nedenst\u00e5ende for mindre fotoserie!)<\/div>\n

<\/p>\n\n\n\n\n
<\/a><\/td>\n<\/tr>\n
Wuhuu Lotte Pies!<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n
<\/div>\n\n\n\n\n
<\/a><\/td>\n<\/tr>\n
Uhhhhh sp\u00e6ndende – hvad mon der gemmer sig i pakken….?<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

<\/p>\n\n\n\n\n
<\/a><\/td>\n<\/tr>\n
Mums! D\u00e9n ser lovende ud!<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

<\/p>\n

<\/div>\n\n\n\n\n
<\/a><\/td>\n<\/tr>\n
Snif snif….uhmmmm de dufter ogs\u00e5 godt!<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n
<\/div>\n\n\n\n\n
<\/a><\/td>\n<\/tr>\n
Skuffelse!!!!<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n
<\/div>\n
N\u00e5 men uden de helt store besv\u00e6rligheder og kun et enkelt panikanfald eller to senere, befandt jeg mig sikkert tilbage p\u00e5 l\u00e6geklinikken, hvor Louise vimsede rundt med kun et h\u00e5ndkl\u00e6de om de nedre regioner. Hyggeligt s\u00e5 det ud! – Senere skulle jeg dog blive sat ind i alle de frygtindgydende detaljer, der udgjorde Louises oplevelse. Lad os bare sige at det havde v\u00e6ret alt andet end hyggeligt!!! Medmindre selvf\u00f8lgelig, at ens forst\u00e5else af hygge, indbefatter at f\u00e5 monteret en vandslange i numsehullet og opdage, at man er s\u00e5 forstoppet, at man har gods nok til at fylde toiletkummen ikke \u00e9n, men hele to gange efter gennemspuling af endetarmen, ja s\u00e5 kan man vel godt kalde det hyggeligt. Med til historien h\u00f8rer ogs\u00e5, at l\u00e6gen ikke var den mest informerende af slagsen, s\u00e5 I kan nok forestille jer Louises overraskelse over pludselig at ligge med l\u00e6gens finger i rumpen! Og som om ydmygelsen allerede d\u00e9r ikke var total, s\u00e5 foregik “udrensningen” (for nu at sige det p\u00e6nt) da ogs\u00e5 lige med halv udsigt til gadetrafikken! Sk\u00f8nt!<\/div>\n
<\/div>\n
Det var ogs\u00e5 her vi – med om muligt endnu st\u00f8rre gru end sidst – opdagede lillefingerneglens terti\u00e6re funktion; pille-numse-negl. Radiografen, der tog Louises r\u00f8ntgenbillede valgte nemlig at sp\u00f8rge om hun aldrig puttede…….hvorefter han gestikulerede en finger i numsehullet (SP\u00d8RG MIG IKKE OM HVORDAN – I DON’T WANNA KNOW!!!!!) S\u00e5 d\u00e9n uhumske numse-, \u00f8re- og n\u00e6se-bakteriefyldte lillefingernegl er fra nu af bandlyst i n\u00e6rheden af alt hvad, der hedder drikke- og madvarer!<\/div>\n
<\/div>\n
Alt i alt havde vi begge en yderst begivenhedsrig dag for at sige det mildt. I dag har vi jo s\u00e5 haft vores f\u00f8rste undervisningsdag, meeeeeen det m\u00e5 I lige vente med at h\u00f8re om til n\u00e6ste beretning, for det kr\u00e6ver lige lidt mental bearbejdning at f\u00e5 oplevelsen ned p\u00e5 papir, men hold op hvor var det en h\u00e6nderne over hovedet oplevelse! Great succes!!!!!!!!!<\/div>\n
<\/div>\n

Kram og numsegas fra Vietnam!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jeg HADER myg, s\u00e5 er det sagt! Intet bringer den indre sadist op i mig som de sm\u00e5 bevingede b\u00e6ster! Hvis jeg kunne g\u00f8re karriere ved at fremstille sm\u00e5 torturinstrumenter til myg, s\u00e5 ville der ikke v\u00e6re gr\u00e6nser for min kreative udfoldelse. Hvem ville overhovedet savne myg hvis de ikke eksisterede? Det skal jeg fort\u00e6lle […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[3,6],"tags":[],"class_list":["post-59","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-lottes-gamleblog","category-vietnam","post-preview"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/krammer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/59","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/krammer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/krammer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/krammer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/krammer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=59"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/krammer.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/59\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/krammer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=59"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/krammer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=59"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/krammer.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=59"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}